Vine med oplevelser

 


Nyhedsbrev 09.09.01

 

Ny topproducent i Toscana

Så er det lykkedes at lave aftale med en af de nye topproducenter i Toscana. Vitis Vinifera har fået forhandlingen af vine fra I Giusti & Zanza.

I Giusti & Zanza ligger i Fauglia ca. 30 km. syd-øst for Livorno. Ejendommen ejes af Paolo Giusti og Fabio Zanza, og det totale areal på ejendommen er 13 ha. Vinmarkerne er nyplantet med Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot efter at Paolo og Fabio overtog ejendommen efter Scopicci. Vinmarkerne er meget tæt tilplantet med ca. 10.000 stokke pr. ha.


Høsten 1996 præsenterede de første vine fra I Giusti & Zanza, og ejendommen fik straks fra starten meget stor opmærksomhed.

I Giusti & Zanza producerer følgende vine:
Dulcamara
Belcore

Dulcamara består af en blanding af Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen ligger 24 måneder på franske barriques, og derefter 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Belcore består af en blanding af Sangiovese og Merlot. Vinen ligger 6 måneder på franske barriques, og derefter 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinmager på ejendommen er Stefano Chioccioli.

Vitis Vinifera får Dulcamara 1998 og Belcore 1999.

 

Frigivelsesplan for nye vine

Vi kan hermed meddele, at følgende vine er frigivet til salg for medlemmer af Vitis Vinifera Vinklub:

I Giusti & Zanza Dulcamara 1998 - pris pr. flaske incl. moms kr. 270,00

I Giusti & Zanza Belcore 1999 - pris pr. flaske incl. moms kr. 120,00

Vinene går i frit salg 10.10.01.

 

Maden til vinen

I samarbejde restaurant Papegøjehaven arrangerer Vitis Vinifera her i efteråret 3 aftener under temaet "Maden til vinen".

Det er oftest maden vi tager udgangspunkt i når vi skal sammensætte en menu og finde de rigtige vine. Sådan har det altid været fordi vinen traditionelt er ledsager til det vigtige, maden. I denne række af smagninger vender vi tingene lidt på hovedet. Vi forsøger at tage udgangspunkt i vinens karakteristika og derefter at finde ledsagende råvarer og tilberedninger. Disse vin- og madaftener har hver et tema, en drue, et område og et land og tager udgangspunkt i nogle af de bedste producenter i vores sortiment. Vi skal forsøge at illustrere hvordan selv små forskelle i vinenes udtryk kan kræve forskellige madkombinationer.

For maden står Lars Bentzen og Peter Mouritzen fra Papegøjehaven og smagningerne er kommenterede.

Vi mødes i Hubertus-stuen i Restaurant Papegøjehaven, hvor der serveres en velkomstdrik til en lille udvalgt aperitif.

Derefter sætter vi os til bordet, hvor der serveres 3 udsøgte vine sammen med 3 retter mad, hvor Lars Bentzen og Peter Mouritzen efter i forvejen at have smagt de pågældende vine, har sammensat menuen, således at hver enkelt ret skal harmonere med hver sin vin. Vitis Vinifera kommenterer vinene, og Lars Bentzen/Peter Mouritzen beskriver, hvilke elementer i vinene, der har været afgørende for netop hver enkelt ret. Alle 3 vinene serveres til alle retter for netop, at publikum får lejlighed til at efterprøve beskrivelserne.

Aftenen afsluttes med en lille dessert

Følgende 3 smagninger vil blive afviklet i efteråret:

Barbera-druen fra Piemonte

Tidligere var al vin på Barbera-druen letdrikkelig, frisk og syrerig konsumvin. I dag har tingene ændret sig en del. Druen er stadig Italiens næstmest plantede, men dygtige og idérige vinmagere har opdaget, at Barbera kan give mørke, koncentrerede og lagringsværdige vine med den rette tilgang. Barbera er desuden blevet mange kokkes favoritdrue med sin spændstige syre og alligevel cremede stil.

Vine:

1998 Barbera d’Asti Varmat, La Morandina

1998 Barbera d’Asti Basarin, Moccagatta

1998 Barbera d’Alba Gattere, Mauro Molino

Super Toscana

Udviklingen i Toscana siden begyndelsen af 70erne har været rivende. Snart sagt enhver god producent har lanceret en vin, der bryder med traditionen på egnen, det være sig ved brug af franske druesorter, af nye egefade eller ved at vende 100% tilbage til egnens yndling – druen Sangiovese.

Vine:

1997 Geremia, Rocca di Montegrossi (100% Sangiovese)

1998 Dulcamara, I Giusti e Zanza (Cabernet Sauvignon/Merlot)

1998 Vigna dell’Erta, Vigliano (Sangiovese/Cabernet Sauvignon)

Australien når det er bedst

Der har altid været mange små druedyrkere i Australien, men tidligere blev alt solgt videre til de meget store vinfirmaer, som står for størstedelen af den australske eksport. I dag har flere små druedyrkere taget springet til selv at producere efter deres egen filosofi fra enkeltmarker i små kvantiteter.

Vine:

2000 Sauvignon Blanc, Fox Creek

1999 JSM Cabernet/Shiraz, Fox Creek

1999 Draycott Shiraz, Burge Family

 

Tidspunkterne vil snarest blive offentliggjort.

Deltagerantal pr. aften vil være begrænset til 25 personer.

 

Vinsmagning

Uhmn… Amarone

Alle kender Amarone. De færreste har dog smagt den når den er fremstillet af de bedste og mest kvalitetsbevidste producenter. Det er dyrt at lave ordentlig Amarone og derfor bør man ikke drikke den billigere end 150 kr. Som så mange andre steder i Italien sker der en masse i Valpolicella. Der findes stadig producenter, som laver traditionel Amarone med lang tøringstid, men det er blandt den nye skole de virkelig store vine skal findes. De laver det meste arbejde i marken, med hård beskæring og meget sen høst.

 Vitis Vinifera vil snarest annoncere tidspunktet for følgende smagning:

1995 Amarone Monte Olmi

Tedeschi

1995 Amarone

Allegrini

1990 Amarone

Quintarelli

1994 Amarone di Monte Lodoletta

Dal Forno

1995 Amarone Punta di Villa

Mazzi

1997 Amarone Punta di Villa

Mazzi

1993 Amarone

Le Ragose

1995 Amarone Riserva Pergole Vece

Le Salette

1997 Recioto di Amarone

Mazzi

1994 Recioto di Amarone di Monte Lodoletta

Dal Forno

 

Smagningen vil foregå hos Systemate A/S, Hobrovej 42 D, Aalborg

Deltagerantal begrænset til 10 personer.