Vine med oplevelser


 

Profil

Firmaoplysning

Producenter

Vine

Aktiviteter

Vinvurderinger

Vinpassiaren

Retur forside

Roberto Mazzi

Roberto Mazzi er en producent med en økologisk passion, som bevarer den strenge arbejdsintensive praksis, der gjorde Amarone og Valpolicella verdensberømt. Den første lille høst - bestemt til Amarone lægges i lave tremmekasser af træ, som stables op i et koldt, ventileret kornloft, hvor de delvist tørrer ind indtil presningen i februar. Klaserne udvælges med omhu og håndplukkes. Den anden høst presses straks og bruges til Valpolicella Superiore.Vinene fra Mazzi er noget af det ypperste, man kan få fra Veneto. Specielt hans enkeltmarks Amarone Punta di Villa med ekstremt koncentreret smag og bouquet, sætter stort set alle andre til vægs. Mazzi frigiver den aldrig før den har en alder på 4 – 5 år. Ejendommens vinmarker er placeret på nogle af de højeste punkter i bjergene omkring Negrar. Mazzis Valpolicella Superiore Poiega kan betragtes som den unge broder til hans Amarone. Den ligger 3 år på fad, refermenteret på Amarones skin. Den er mere tilgængelig som ung.