|

Profil
Firmaoplysning
Producenter
Vine
Aktiviteter
Vinvurderinger
Vinpassiaren
Retur forside
|
Greenock Creek
Fra Barossa Valley kommer
dette fantastiske domæne. Sarah og Michael Waugh fremstiller her noget af
Australiens bedste vin overhovedet. Barossa er også brændvarm og ligger I
egnen nord for Adelaide. Det var her Grange havde sit udgangspunkt, og
klimaet er da også til tunge og alkoholrige vine, hvis man vil det.
Greenock Creek har sine enkeltmarker I det vestlige af Barossa-dalen, nær
landsbyen Greenock. Udbytterne er endnu lavere end hos Fox Creek, sjældent
over 20 hl/ha, og den gudsbenådede vinmager er Chris Ringland, uden
sammenligning Australiens varmeste navn. Enkeltmarkerne Cornerstone, Seven
Acres og Creek Block ligger alle på skråninger med busk-trænede stokke,
der er mellem 8 og 60 år gamle. Vinene er alle karakteriseret ved en enestående
koncentration af smag og indtryk. At der kan være så meget frugt, tjære,
kirsebærlikør, lakrids og asiatisk krydderi i disse vine uden, at det
reelt er tilsat, er svært at fatte. Det er vinfond!
|