Firmaoplysning

Producenter

Vine

Aktiviteter

Vinvurderinger

Vinpassiaren

Retur forside

Klonernes kamp

114, 115, 116, 667, 777, BV, B75, B76, B77 og B548…

Nej, det er ikke eksempler fra persongalleriet i den nye Star Wars-film.

Vin er for de fleste stadigvæk forbundet med romantik, håndværk og landlig idyl. De fleste ved imidlertid også godt at det reelle billede er domineret af helt andre mere prosaiske og højteknologiske omstændigheder – rustfri ståltanke til gæring, computerstyret temperaturregulering, blinkende lamper, kilometervis af rør og slanger, sådan ser der ud i de fleste vinproduktionshaller. Enkelte får deres glansbillede bekræftet når de besøger vinområder og følger skiltningen til Degustation, Degustazione, free tasting hen til en ægte vinbondes idylliske udsalgsdør. Men de seneste 20 års vigtigste fremskridt er dog sket i vinmarken. Og det er her ovenstående kodesprog finder sin forklaring.

Kloning er et vor tids mest omdiskuterede etiske og videnskabelige emner.Grænsen for hvor langt vi må gå er de fleste steder sat ved kloning af mennesker, mens kloning af planter har fundet sted længe – det er heldigvis også en del mindre kompliceret end kloning af dyr.

I gamle dage, det vil sige for 50 år siden, foretog de fleste vinbønder det man i Frankrig kalder for selection masale – en metode til udvægelse af de bedste vinstokke, det være sig mest højtydende eller sundeste. Metoden fungerer i alt sin enkelthed ved at vinbonden tog en stikling fra den foretrukne vinstok og podede dem på andre rodstokke eller plantede den ud. På denne måde fik man opformeret den gode vinstoks egenskaber.

I dag foregår arbejdet mange steder stadig på denne måde, men biologien og teknologien har sat laboratorier og planteskoler i stand til at arbejde endnu mere målrettet og præcis for at opformere en vinstoks gode egenskaber. Med tiden og med succesfuld mangfoldiggørelse får klonen et navn – romantisk eller ej. Kloning af planter består i al sin enkelthed i at avle videre på materiale fra en bestemt vinstok. Dermed får klonerne samme genetiske opbygning som moderplanten.

Det er først og fremmest i vinområder der har haft problemer med for store udbytter og dermed kvaliteten at klonernes indflydelse har været størst. Det gælder Bourgogne og ikke mindst Chianti, men også i den nye verden er klonerne blevet et samtaleemne og noget enhver kvalitetsproducent er sig bevidst.

Rød Bourgogne er Pinot Noir – men Pinot Noir er ikke kun Pinot Noir. Der findes en lang række forskellige udgaver af denne drue, de fleste udviklet på universitetet i Dijon, der alle giver varierende udtryk af den bærduftende Pinot Noir. Af ovenstående koder er 113, 114, 115, 667 og 777 typisk plantede kloner af Pinot Noir i Bourgogne. De har på trods af deres lidet lyriske navne alle klonen Pinot Fin som stamfader – en klon, der er kendetegnet ved sin knudrede lavtvoksende stok og den relativt mørke koncentrerede most. Den anden berømte hovedklon i Bourgogne er Pinot Droit, men den er samtidig problembarnet – den opretstående vinstok yder alt for store udbytter og tynd most.

I Californiens Napa Valley er klonerne også i fremdrift. Her er avlsarbejdet især koncentreret på vinuniversitetet i Davis. Arbejdet med kloner på Davis har desværre først og fremmest koncentreret sig om at udvikle sorter med resistens overfor visse sygdomme og ikke mindst højtydende sorter. De bedste producenter anvender derfor hellere lavtydende sorter, der ofte har deres ophav i Europa. Betegnelserne er som regel mere lyriske og trækker på europæisk terminologi som eksempelvis Pinot Noir-klonerne Dijon, Pommard, Romanée Conti, See og Swan. Det er alt lige fra lavtydende sorter med den bedst mulige evne til at skabe koncentreret most - basen for al kvalitetsvinproduktion, til store druer med tyndt skind til produktion af lyse letdrikkelige vine. For Cabernet Sauvignon er udvalget af kloner knapt så bredt, ”kun ca. 15” etablerede og navngivne kloner findes der, hvoraf den mest plantede i Californien er BV-klonen, der oprindeligt stammer fra Beaulieu Vineyards – kvalitetsmæssigt er der dog efterhånden andre langt mere interessante kloner, som de små boutique vinerier planter i bakkerne.

Chianti-regionen og herunder især Chianti Classico er et andet område, hvor klonerne har gjort deres store positive indflydelse. Konsortiet, som organiserer næsten alle kvalitetsproducenter i området, Consorzio del Marchio Storico, har lagt en jætteindsats i arbejdet med forbedring af Chiantis kvalitet. Den mest kendte klon af Sangiovese druen er Sangiovese Grosso også kendt som Brunello. Selv om mange vinbønder i Montalcino hævder at Brunello er en selvstændig sort er der altså tale om en specielt garvesyreholdig, tykskindet lille kloning på Sangiovese. Den anden dominerende klon på Sangiovese kaldes piccolo. Navnene henviser ikke til druernes størrelse, tværtimod – Grosso er faktisk den lille, nej navnene henviser til kvaliteten på den færdige vin. Der findes mere end 500 forskellige navngivne kloner på Sangiovese. Med en så varieret mangfoldighed er grænserne for hvornår en klon bliver defineret som en sort i sig selv meget flydende – lokalpatriotisme som i Montalcino og Montepulciano (Prugnolo Gentile er også en klon af Sangiovese) spiller en stor rolle for etableringen af en selvstændig druesort, mens national stolthed og afsætningsforhåbninger har betydet meget i forbindelse med ”kampen om Zinfandels ophav” og foreksempel Grenaches mange afskygninger og navne (Cannonau på Sardinien, Alicante i Toscana og Garnazxa i Catalonien).

Kloning af planter eller blot opformering ved stiklinger er heldigvis slet ikke så betænkeligt som eksperimenter med dyr og mennesker. Klonerne i vinens verden er derfor kommet for at blive. Den højnelse af kvaliteten over hele verden vi har set de seneste år er blandt andet sket i kraft af arbejdet med udvægelse af bedre vinstokke. Det er et arbejde som blandt andet kan være med til at nedsætte forbruget af sprøjtegifte, som stadig er alt for højt indenfor vindyrkning, og det kan først og fremmest forbedre vinkvaliteten ved prioritering af lavtydende kloner eller kloner, der kan give intense aromaer.